Dyp selv
Kom helt ned i gear ved at dyppe lys her ved os. At dyppe lys er den traditionelle metode til at lave lys og det er et smukt håndværk. Gør klar til en afslappende oplevelse, der får pulsen til at hvile og skuldrene ned på plads.
Mosaiklys – dit eget personlige design
Du kan støbe dit eget lys. Formene fyldes med stykker af voks som du selv gør klar. Vælg mellem mange forme og bland farverne i dit eget personlige design.
Dekoration af lys
Ved at bruge specielle voksplader kan du dekorere lys. Du vælger selv hvilke lys du vil dekorere og der er mange forskellig farver voks at vælge mellem. Nogle af vokspladerne har også mønstre. Du kan selv skære motiver eller vælge mellem vores mange skabeloner til at skære efter.
Mal på lys
I vores hyggelige værksted kan du dekorere alle slags lys ved at male på dem. Du blander selv alle farverne ved at bruge primærfarver og der er pensler i mange størrelser.
Butikken
I vores hyggelige lille værksted er der også mulighed for at købe lys i alle mulige afskygninger. Der er både stagelys og dekorative bloklys, der vil pynte på ethvert bord. Der er også sjove lys, der helt sikkert kan starte en samtale med dine gæster.